Jeg har både en ’Kalender’ og en ’Calendar’ til samme mailadresse. Er det forkert?

Anonym
2018-01-24T17:01:39+00:00

Da jeg importerede pst-filen fra Outlook 2003 til min Outlook 365 på en ny PC, blev alle mine kalenderdata lagt i en mappe kaldet ’Calendar’ placeret i mappen med min Outlook-konto.

I forvejen eksisterede der i Outlook 365 en anden mappe kaldet ’Kalender’ tilknyttet denne konto. Denne ’Kalender’-kalender kan ikke slettes, den kan ikke omdøbes, og den indeholder flere indstillingsmuligheder for ’Tilladelser’ end de andre kalendere. Så den er altså en slags hovedkalender – uanset hvilke kalendre jeg vælger at se i Outlook. Ud over at være hovedkalenderen er den tom, for ingen af mine data er importeret ind i den.

Jeg kan se at dette kalender-rod gør det umuligt at bruge Outlook-app’en på min telefon, men vil det også give andre problemer på den lange bane?

Outlook-appen på min telefon vil kun vise hovedkalenderen kaldet ’Kalender’ uanset hvad jeg indstiller den til. Jeg kan indstille telefonen til at vise ’Calendar’-kalenderen, men den gør det ikke. Jeg har sat ’Calendar’-kalenderen som standardmappe på telefonen, så når jeg opretter en ny aftale på telefonen havner aftalen i denne kalender. Lidt senere dukker aftalen op både på Outlook.com i browseren og på min PC, så der er altså ikke problemer med at sync’e – kun med at vise mappens indhold.

Så vidt jeg kan se, kan jeg godt leve med dette kalender-rod. Jeg kan bare vælge at bruge en anden kalender-app på min telefon. Men bør jeg under alle omstændigheder få styr på de kalendre for at der ikke skal gå kludder i dem på den lange bane?

Jeg har det samme problem med mine kontakter. Der er både ’Kontakter’ og ’Contacts’. Og i min mails er der både ’Slettet post’ og ’Deleted items’ og så videre.

Er det noget jeg bør ændre? Og hvis jeg bør ændre det, hvordan gør jeg så?

(I et forsøg på at få vist ’Calendar’- kalenderen på mobilen har jeg både genstartet mobilen og slettet min Outlook-konto og afinstalleret app’en. Og så har jeg installeret app’en og oprettet kontoen igen. Det gør ingen forskel).

Tak for jeres hjælp!

Outlook | Internet | Outlook.com | Calendar

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer
Svar accepteret af spørgsmålets forfatter
Anonym
2018-02-09T09:58:34+00:00

Hej igen TreesAndWater2

Jeg er glad for at høre du fandt ud af noget med in-app supporten. 

Jeg kan anbefale dig, at skrive ind på vores UserVoice til Outlook for android omkring din feedback på appen. Her tjekker vores udviklere og teknikkere brugernes forslag og feedback.

Du er selvfølgelig velkommen til at skrive ind, hvis du har brug for hjælp en anden gang. Jeg ønsker dig en dejlig dag.

Med venlig hilsen

Oliver

Var dette svar nyttigt?

0 kommentarer Ingen kommentarer

5 ekstra svar

Sortér efter: Meget nyttig
  1. Anonym
    2018-02-08T00:05:34+00:00

    Hej Oliver

    Jeg har haft en rigtig god oplevelse med venlig og kompetent amerikansk telefonsupport. Problemet er (ligesom med mine mange tidligere Outlook-problemer) at ingen fortalte mig at før man køber Outlook 365 skal man oprette en Outlook.com mailadresse.

    Efter min mening burde der være en kæmpe advarsel på købsiden for Outlook og Windows:

    ”ADVARSEL!

    Du SKAL skifte mailadresse FØR du køber noget hos os. Hvis du opgiver din normale emailadresse ved købet, kan du godt få lov til at betale, men vi leverer ikke det produkt du betaler for.”

    Ingen fortalte mig at jeg skulle have en outlook.com-mailadresse for at kunne bruge skyen i Outlook eller for at få farvelagte kategorier osv. Efter mit køb har jeg fået flere outlook.com mailadresser, men det er for sent. Alt muligt er knyttet til den adresse jeg opgav ved min betaling. Det er også det der er problemet her. Den centrale kalender er knyttet til en konto jeg har forladt, og hvor jeg har slettet den oprindelige .ost-fil.

    Den fine amerikanske support sagde at hvis jeg vil have det til at fungere, skal jeg helt droppe den Microsoft Exchange konto jeg har oprettet ved at tilknytte to outlook.com-adresser efter mit køb, og oprette en helt ny konto, indtaste alle settings på ny osv.

    Ja, jeg tror på at det er probemets kerne. Men om det vil komme til at fungere hvis jeg kaster mig ud i min fjerde outlook.com-adresse er der vel ingen der kan vide. Nu har jeg allerede brugt mere end en fuld arbejdsuge på jeres program (mere end samtlige andre nye programmer på min Win10 pc til sammen). Og jeg er nødt til også at få arbejdet med mit rigtige arbejde.

    Måske vender jeg tilbage til problemet til foråret og ser om nogle flere fulde arbejdsdage og et skift til en helt ny konto kan få programmet til at fungere korrekt.

    Indtil da vælger jeg ikke at kaste mere energi ind i det. Opsætningen er ikke helt i top, men jeg har nu fået at vide at jeg ikke risikerer at miste nogle data ved at halte videre på denne måde.

    Tak for din hjælp.

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer