Hej Elisabeth!
Mange tak for forslaget og hjælpsomheden! Det kan vi godt prøve - men inden jeg beder Elias om det, vil jeg lige komme med nogle supplerende oplysninger:
Alle mails fra Elias har hans nuværende navn, når jeg får dem, og det er kun, når jeg selv skal skrive en ny mail til ham, at hans navn bliver ændret til det gamle navn. Han har fortalt mig, at hvis han tidligere har sendt mails under sit gamle navn til
nogen, sker dette, og at, så vidt han ved, kan han ikke gøre noget i sine indstillinger for at ændre på det, fordi det virker til at ske fra modtagermailens side.
Derudover sker der som sagt det, at når jeg svarer på en mail sendt fra Elias (der står som værende fra Elias Magnild), viser mailen også umiddelbart, at jeg skriver tilbage til Elias. Men når jeg har afsendt mailen og åbner den igen i sendt, står der pludselig
det gamle fornavn.
Jeg har jo prøvet at redigere oplysningerne for mail-adressen ved at højreklikke på den i en mail, men det samme bliver ved med at ske. Når jeg søger på efternavnet Magnild i mine
Kontakter, kommer kun det gamle navn op. Der er en Rediger-knap ovenover oplysningerne, men der sker intet, når jeg klikker på den. Jeg har også prøvet at slette kontakten med det gamle navn, men den bliver ved med at være
søgbar og optræde som kontakt uanset.
Tænker du stadig, det må have noget at gøre med Elias' mail-indstillinger, og at jeg skal bede ham ændre sit navn i sine indstillinger og ændre det tilbage igen? Skal han i så fald ændre det til det gamle navn eller til hvad som helst, og derefter tilbage
til Elias?
Med venlig hilsen
Marie-Louise