pc vil ikke starte op efter opdatering

Anonym
2019-04-23T07:33:43+00:00

Hej. Har fået seriøst problem, som jeg håber der er nogle "kloge" her i forummet der kan hjælpe med. Jeg selv er bruger med et vist kendskab til pc, men langt fra expert:

Efter en avast opdatering og efterfølgende genstart, vil min win 10 pc ikke starte op. Den viser det normale velkomstbillede, men derefter er der sort skærm med en lille blå cirkel der kører rundt, altså som om der er aktivitet, men efter mange timer sker der ikke noget. Pc`en er oprindelig en win 8, der er opgraderet via kampagne til win 10.....?

Jeg har prøvet at starte op i fejlsikret tilstand og kan komme noget af vejen, men ender hver gang med den lille roterende blå cirkel??

Erik

Windows til hjemmet | Windows 10 | Ydeevne og systemfejl

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer
Svar accepteret af spørgsmålets forfatter
Anonym
2019-04-23T13:39:03+00:00

Hej. Erik.

Jeg er ikke ansat af Microsoft, så derfor kan jeg godt tillade mig for egen regning at ytre. Det forbandede Avast!

Hvilken vej kom du til Fejlsikret?

En anden mulighed, Som er Microsofts nye løsning som bruges i stedet for F8. fejlsikret start!Forudsætning du kan se den animerede cirkel når den starter?

Tænd for Pc’en og så snart du ser den animerede cirkel, skal du slukke Pc’en ved at holde power inde til den slukker.

Dette gentager du 3 gange, eller indtil den skriver forbereder Reparation ETZ.

Nu skulle du få muligheden at kunne starte en reparation gå tilbage til tidligere eller vælge fejlsikret tilstand.

Det ser sådan ud! Se om der er muligheder her?

Var dette svar nyttigt?

1 person fandt dette svar nyttigt.
0 kommentarer Ingen kommentarer

11 ekstra svar

Sortér efter: Meget nyttig
  1. Anonym
    2019-04-23T14:02:30+00:00

    Angående Avast. Der kommer mange private hos mig og får hjælp til deres problemer og næsten hver gang når de har Avast installeret hjælper det at jerne det.

    Der er også først opstået problemer i Windows 10.

    Og idet Windows eget Defender er lige så god som mange af de andre anbefaler jeg folk til at benytte dette.

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  2. Anonym
    2019-04-23T13:50:37+00:00

    Hej igen. Tak, der er nok at gå igang med... Jeg troede egentlig du var tilknyttet microsoft, ikke at det gør noget at du ikke er. Vil du uddybe "det forbandede Avast"  Jeg har haft det i en del år, og været tilfreds, men selvfølgelig ikke hvis det kan lave så meget "klummer". Har du et andet sikkerheds program du kan anbefale?

    mvh Erik

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  3. Anonym
    2019-04-23T13:21:54+00:00

    Hej Katja. Tak for din respons. Jeg er ikke ved pc`en nu, men det er en Acer bærbar, jeg checker når jeg er hjemme fra arbejde. Det var en Avast systemopdatering, en fredag aften, jeg klikkede bare OK og gav mig i kast med fredagsmenuen, så jeg så ikke progressionen, og om der evt var signaler på fejl, men så bare den sorte skærm. Jeg er ikke særlig kyndig og ved f.eks ikke hvad CMD er, men jeg kan godt manøvrere nogenlunde efter instruktioner. Jeg kommer tilbage....

    mvh Erik

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  4. Anonym
    2019-04-23T12:53:51+00:00

    Hej Erik

    Kan du fortælle mig hvilken specifik PC model du har? Og lagde du tilfældigvis mærker til hvilken opdatering du installerede? 

    Jeg kan forstå du allerede havde forsøgt at starte med fejlsikret tilstand uden at få computeren startet. Kan jeg få dig til at forsøge igen, for at se om du kan få åbnet Kommandoprompt til at køre nogle kommandoer. Du ved vidst allerede hvordan man starter i fejlsikret tilstand, men for en god ordens skyld, sender jeg lige alle trinnene med. 

    1.    Start computeren.

    2.       Når du efter et par sekunder ser Windows-logoet, så holder du tænd/sluk-knappen inde til computeren slukker. Dette gentages.

    3.       Den tredje gang computeren startes vil du komme til Windows Genoprettelsesmiljø.

    4.       Efter computeren er startet og skærmen ”Vælg et element” dukker op, så vælger du Fejlfinding > Avancerede indstillinger > Startindstillinger > Genstart.

    5.       Når computeren genstartes vil du se en liste med muligheder. Vælg 4 eller F4 for at starte i Fejlsikret tilstand. Hvis du ønsker at benytte internettet, så vælg i stedet 5 eller F5 for at starte i Fejlsikret tilstand med netværk.

    Hvis du kan starte i fejlsikret tilstand:

    Jeg vil bede dig gennemgå disse trin, for at se om det kan hjælpe på problemet:

    1.    Indtast CMD i din Start-menu, højre-klik på programmet og start det som administrator.

    2.       Skriv følgende kommandoer, en ad gangen, efterfulgt af enter:

    DISM.exe /Online /Cleanup-image /Checkhealth DISM.exe /Online /Cleanup-image /Scanhealth

    DISM.exe /Online /Cleanup-image /Restorehealth

    sfc /scannow

    Husk mellemrum, da forkerte mellemrum kan påvirke resultatet. Det kan tage noget tid at køre dette program, så vær tålmodig.  Når programmet er klart, så kommer der en rapport om registrerede fejl og hvorvidt det kunne reparere dem.

    Når disse kommandoer er kørt igennem skal du genstarte din pc.

    Hvis du ikke kan starte i fejlsikret tilstand:

    Jeg vil anbefale dig at reparere din pc ved at bruge et installationsmedie til at genoprette din computer. Jeg vil bede dig læse denne artikel om genoprettelse i Windows 10 og følg trinnene under overskriften ”Brug installationsmedier til at gendanne eller nulstille din pc”. For at gøre det, så skal du benytte en anden computer, og have et USB stik eller en DVD klar.

    Vend gerne tilbage og fortæl mig hvordan det er gået.

    Hav en fortsat god dag!

    Venlig hilsen

    Katja

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer