Hej Knud
Først vil jeg bede dig svare på følgende spørgsmål, så vi kan finde ud af hvor problemet er opstået:
- Hvilken specifik pc model benytter du?
- Hvilken version af Windows 10 kører du? Klik på Start-menuen, skriv winver og tryk enter. Det er de 4 cifre, jeg er interesseret i.
- Drejer det sig om al lyd, eller kun specifikke programmer?
Hvis det er pludseligt opstået og også er i andre programmer, så kan det handle om fx en driver, der ikke er opdateret. Du kan køre vores Løs lydproblemer fejlfindingsværktøj og jeg vil anbefale at du opdaterer dine drivere.
Hvis det ikke er nok at opdatere driverne gennem Enhedshåndtering, så bør du kontakte producenten direkte for hjælp til en driver, der passer til dit udstyr og version af Windows. Hvis du stadig oplever samme problem, så vil jeg bede dig fjerne driveren som beskrevet i det tidligere link. Windows vil derefter geninstallere en standard driver til din type udstyr, men ikke nødvendigvis til dit specifikke udstyr.
Jeg ser frem til at høre hvordan det er gået. Du kan også bare skrive i denne tråd hvis du har andre spørgsmål.
Hav en dejlig weekend.
Venlig hilsen
Katja