Hej Igen
Det lykkedes ikke at finde den beskrevne malware ved hjælp af beskrivelsen.
Jeg fik hjælp af en mere kyndig med mig selv og det lykkedes vedkommende at rense computeren for problemer, selvom det vist ikke lykkedes at finde den, jeg havde taget billede af. Her er beskrivelsen af, hvad vedkommende gjorde:
For det første var det ikke muligt, at lave en gendannelse, da der ikke var genereret gendannelsespunkter???
Jeg tjekkede efterfølgende hendes computer og under denne gennemgang kunne jeg se, at der var installeret et program i kontrolpanelet, der hed Sale Charger. Et sådant navn dufter
mistænkeligt. Det tjekkede jeg op i Google, og der stod også meget herom på nettet.
blev dog enige om, at jeg tog computeren med hjem for at installere Windows 10.
Da jeg kom hjem ændrede jeg imidlertid mening (vist nok på grund af min faglige stolthed) og besluttede mig for at få fjernet alt snavset og dermed bevare Windows 8.1.
Jeg læste mig frem til at skulle gøre følgende:
- Afinstallere programmet Sale Charger i kontrolpanelet.
- Installere og køre programmet AdwCleaner
- Installere og køre programmet Malwarebytes Anti – Malware
- Installere og køre programmet Hitman Pro
- Nulstille Internet Explorer
Herefter afinstallerede jeg disse programmer:
- Google Chrome
- Mozilla Firefox
- Mange overflødige Asus programmer
- Avast antivirus og efterfølgende aktivere Windows Defender og Windows Firewall
Nu kører computer perfekt, håber og tror jeg. Men det må tiden vise. Skulle miseren vise sig igen vil jeg anbefale en Windows 10 installation.
Det var en af de sjovere opgaver.
Kopi af beskrivelsen slut!
Tak for besvarelserne her. Jeg ved faktisk ikke, om det jeg havde taget foto af Browser Alarm havde noget at gøre med det anførte "Sale Charger", men efter ovenstående manøvrer
fungerer computeren tilsyneladende perfekt. Det skal tilføjes, at det jeg prøvede efter vejledningen måske også kan have medvirket til fjernelse af malware.
Jeg har føre modtaget hjælp her fra Community og er imponeret over de mange kompetente vejledninger, det har givet. Tak for det.
Venlig hilsen
Preben 67