Kan ikke modtage halvdelen af mails i Windows Live Mail

Anonym
2013-07-08T11:09:53+00:00

Hej Microsoft.

Jeg har fået ny PC og dermed windows 8. I den forbindelse har jeg skiftet til Windows Live Mail, Version 2012 (Build 16.4.3505.0912). Jeg har en webspeed-adresse, og jeg har downloaded mailopsætningen fra Yousee. Jeg har efterfølgende været i kontakt med Yousee, og de forsikrer, at alt er sat korrekt op.

Problemet er, at jeg kun modtager nogle emails. Hvis jeg f.eks sender en mail til 10 personer fra mit adressekartotek, og de alle svarer tilbage, så modtager jeg kun 3-4 af svarene. I andre tilfælde ved jeg, at der er sendt mails til mig, men jeg har aldrig modtaget noget i indbakken. De forsvinder ud i den blå luft. Jeg har ingen problemer med at sende, og jeg modtager også nogle mails, mens andre som sagt aldrig dukker op...

Under indstillinger for sikkerhed har jeg sat den på "ingen filtrering", og der er også sat flueben i "hav også tillid til e-mail fra mine kontaktpersoner".

Jeg har prøvet nogle af de forslag, jeg har kunne finde herinde. Bl.a. at Windows Live Mail skal gå uden om Windows Firewall. Har også kørt Microsoft Anti Malware-programmet, men det har ikke hjulpet.

Hvad kan problemet være? Hvorfor modtager jeg kun nogle mails?

Håber I kan hjælpe. På forhånd tak....

PS. Kan meddele, at jeg også her Avast Antivirus-programmet installeret, men ved ikke, om det skulle kunne have noget at gøre med det...

Windows til hjemmet | Andet | Mail og kommunikation

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer

11 svar

Sortér efter: Meget nyttig
  1. Anonym
    2013-07-18T08:07:15+00:00

    PS. Kan det have noget at gøre med det mailprogram, der var installeret med Windows 8? Jeg prøvede dengang at sætte min mail op i det program, men det understøttede ikke POP3, så vidt jeg husker... Jeg kunne i hvert fald ikke få det til at virke, så det var defor jeg downloadede Windows Live Mail... Kan det være det program, der opsnapper mails, når jeg starter pc'en op?

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  2. Anonym
    2013-07-18T07:42:13+00:00

    Hej Malene...

    Nu har jeg haft fat i Yousee, men de kan ikke rigtig hjælpe. Vi har bl.a. prøvet at slå spamfilteret i webmailen fra, men det hjælper intet.

    Jeg har dog fundet ud af, hvor problemet ligger. Jeg er desværre bare tilsyneladende den eneste person i verden, der har dette problem, så det er så som så med hjælp til det. Jeg har prøvet at google det, men har ikke kunnet finde svar på problemet.... Så hvis du har et forslag, skal du da være velkommen ;-)

    Det viser sig, at jeg ikke modtager mails, når min PC er slukket!!!! Ja, det lyder vanvittigt, men det er ikke desto mindre tilfældet...

    Jeg har testet det flere gange...

    Jeg har sendt en mail ud igen til 22 personer, som de skulle svare tilbage på. 8 personer svarede med det samme mens jeg stadig var online, og de mails modtog jeg i indbakken. Derefter slukkede jeg min pc, og de resterende 14 personer svarede tilbage mens pc'en var slukket. (Det har jeg fået bekræftet på sms). Da jeg senere tændte for pc'en og åbnede Live mail, var der ingen ny post. De 14 mails der er blevet sendt til mig mens pc'en var slukket, er altså forsvundet ud i den blå luft....

    Når jeg nu tænker nærmere over det, så har der aldrig været nye mails, når jeg har startet pc'en og Live Mail op. De mails jeg har fået, er alle sammen kommet mens jeg er online.

    Jeg har så tjekket min indbakke, og det viser sig, at samtlige mails jeg har liggende, er kommet på tidspunkter, hvor jeg ved, at pc'en har været tændt... Dvs. at alle mails der er sendt til mig, når pc'en har været slukket er forsvundet og aldrig dukket op....

    I dag har jeg så lavet et forsøg med en kammerat. Han står lige ved siden af med en bærbar. Jeg er online, og han sender en mail til mig. Med det samme dukker mailen op i indbakken. Jeg slukker nu for pc'en og han sender igen en mail. Kort efter tænder jeg pc'en igen og den nye mail er væk. Den kommer ikke frem, når jeg henter post. Mens jeg er online igen, sender han nu en 3. mail, og den kommer igen frem i indbakken med det samme...

    Det er jo fuldstændig vanvittigt. Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg kan sige, at problemet er opstået præcis den dag jeg fik ny pc med Windows 8. På den gamle PC med Vista, var der ingen problemer...

    Har du nogle gode idéer? Kan det være Windows 8? Kan det være Windows Firewall? Kan det være Avast Antivirus? Er det Yousee's webmail? Jeg er åben for forslag...

    M.v.h.

    Niklas

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  3. Anonym
    2013-07-15T12:52:09+00:00

    Hej Niklas,

    Tak fordi du vender tilbage.

    Jeg kan forstå, du testede problemet endnu engang og kun modtog 9 af de 22 svar. Fordi du hverken modtog de restende 13 e-mails i Windows Live Mail eller webmailen, ligger problemet på selve webmailen. Hvis de aldrig modtages der, vil de heller ikke kunne hentes ind i programmet.

    Hvis du ønsker, at vi undersøger, hvorfor e-mails slettes fra serveren, når du allerede har sat flueben ud for "Gem en kopi af meddelelser på serveren", så er du velkommen til at vende tilbage. Du bør dog kontakte din e-mail udbyder angående problemet med at modtage e-mails fra specifikke afsendere.

    Med venlig hilsen,

    Malene

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  4. Anonym
    2013-07-15T04:04:11+00:00

    Hej igen...

    Nu har jeg gjort som forespurgt.

    Der er ikke opsat nogle meddelelsesregler i Windows Live Mail.

    Der har hele tiden været flueben i "Gem kopi af meddelelser på serveren".

    Jeg har også sendt en testmail ud til 22 kontaktpersoner. Alle 22 har svaret tilbage, men jeg har kun modtaget 9 svar!

    De 9 svar er både kommet i webmailen og i Windows Live Mail. Men lige så snart jeg åbner dem i Windows Live Mail, forsvinder de fra indbakken i webmailen....

    Der ud over ved jeg, at der i løbet af weekenden er sendt mindst 2 andre mails til mig, men ingen af disse har jeg modtaget i indbakken. Hverken i webmailen eller i Windows Live Mail.

    Håber I kan hjælpe hurtigst muligt, for det er godt nok ved at være træls. Der er jo bl.a. vigtige mails imellem, som jeg aldrig modtager...

    M.v.h.

    Niklas

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  5. Anonym
    2013-07-11T13:05:10+00:00

    Hej Niklas,

    Tak fordi du vender tilbage.

    Jeg vil anbefale dig at tjekke,  om du skulle have opsat en regel i Windows Live Mail, som forhindrer modtagelse af e-mails fra disse afsendere. Dette tjekker du ved at gå til fanen Mapper i menuen og klikke på Meddelelsesregler knappen. Hvis listen over regler ikke vises, men du i stedet bliver bedt om at oprette en ny, er det fordi, du ingen regler har oprettet.

    Hvis dette ikke løste problemet, så har jeg brug for, at du tjekker følgende: Da du har opsat din kobnto med POP-indstillinger og sletter al mail ved download, er det svært at bestemme, om problemet ligger hos din e-mail udbyder eller i selve programmet. Jeg vil derfor anbefale dig at ændre indstillingerne for kontoen, så e-mails ikke slettes på servere. Dette gør du ved at gøre følgende:

    1. Højreklik på kontoen ude i venstre kolonne og vælg Egenskaber.
    2. Gå til fanen Avanceret.
    3. Under Levering, sæt flueben i boksen ud for Gem en kopi af meddelelser på serveren.
    4. Klik på OK.

    Få nu disse afsendere til at sende dig et par test e-mails for at se, om de hverken modtages i Windows Live Mail eller på webmail-kontoen.

    Vend gerne tilbage med resultatat af denne tes, så vi kan hjælpe dig videre.

    Med venlig hilsen,

    Malene

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer