Hej
Jeg har en 14" MacBook, 2021. Den har en Apple M1 Pro chip og en hukommelse på 16 GB.
Jeg har her i det nye semester oplevet det problem, at OneNote opbruger alt min app hukommelse, og derved tvinger mig til at lukke appen på min computer. Her fortæller pop-up vinduet mig, at OneNote bruger 40-50 GB, der altså langt overskrider den fysiske hukommelse, som min computer har til rådighed. Dette tvinger mig så til at lukke appen og derved afbryde mit igangværende arbejde. Det typiske scenarie jeg kan følge på computerens aktivitetsoversigt er, at min computer har et normal hukommelsesforbrug i den "grønne zone", men så snart jeg åbner OneNote stiger hukommelsesforbruget kraftigt, og kort efter bliver jeg bedt om at lukke appen. Jeg mistænker, at problemet ligger i, at min computer bruger alt den tilgængelige hukommelse på synkronisering. Jeg bruger ofte filer med mange billeder, der kan være grunden til at synkroniseringen bliver en belastning for systemet, men jeg ved ikke, hvordan jeg kan arbejde omkring det.
Jeg har undersøgt, om jeg har mulighed for at tilgå OneNote online, og det kan jeg godt, men der er endnu nogle af mine noter, der ikke er tilgængelige her, da synkronisering ikke er fuldendt.
Jeg kan også bruge OneNote helt fint i app-funktionen, når wifi ikke er slået til, men jeg synes heller ikke dette er holdbart, da problemet bare opstår igen så snart wifi er slået til.
Jeg har prøvet gentagende gange at lukke alle programmer og genstarte computeren, men dette hjælper mig ikke. Jeg er meget tilbageholdende med at slette programmet og geninstallere, da jeg frygter, at mine usynkroniserede noter vil gå tabt. Jeg har sikret mig, at OneNote appen er opdateret, og at min computer er opdateret.
Computeren har en lagringsplads på 494,38 GB, hvor OneNote fylder 1,2 GB.
Jeg har to notesbøger åbne, hvor jeg aktivt bruger den ene.
Jeg gør brug af Microsoft 365, som jeg har til rådighed via det universitet, som jeg studerer på. Her er jeg logget ind med min skolemail.
Jeg håber I kan hjælpe mig med at løse mine problemer, så jeg igen lettere kan bruge OneNote :-)
Mvh.
(Jeg har forsøgt at oploade nogle billeder, men forgæves)