En serie af Microsoft-softwareprodukter til tekstbehandling til oprettelse af web-, mail- og udskriftsdokumenter.
Da forside + indholdsfortegnelse er to sider og ikke 1 én side, kan du ikke klare dig med speciel første side. Du har brug for et sektionsskift. Du har brug for speciel første side, hvis sidehoved, sidefod m.m. skal være specielt på den første side, ellers ikke.
Når speciel første side er slået til i en sektion, har den side eget sidehoved/egen sidefod. I et dokument uden indsatte sektionsskift er der én sektion.
1. Klik efter indholdsfortegnelsen på side 2 og indsæt et sektionsskift (fanen Sidelayout/Layout > Skift > Næste side).
2. Gå til side 3. Dobbeltklik i sidehoved eller –fod for at få vist fanen Design længst til højre.
3. Alt det følgende laves på fanen Design.
4. Placer markøren i sidehoved eller -fod, afhængigt af, hvor sidetallet skal være.
5. Slå Speciel første side fra, hvis den er slået til.
6. Slå Sammenkæd med forrige fra.
7. Klik på Sidetal og vælg den type sidetal, du vil have indsat.
8. Klik på Sidetal, vælg Formater sidetal. I dialogboksen, der åbnes, skriv 1 i feltet Begynd med. Klik OK.
9. Luk sidehoved og -fod.
TIP: Slå formateringsmærker til, så du kan se alle tegn – ellers kan du ikke se sektionsskift i Udskrifslayout (Ctrl+Shift+8 eller klik på det omvendte P på fanen Startside).