En serie af Microsoft-softwareprodukter til tekstbehandling til oprettelse af web-, mail- og udskriftsdokumenter.
Indstillingen Filer > Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur > fanen Autoformat under skrivning > Bindestreger (--) med tankestreger (–) virker sådan, hvis den er slået til:
Når du taster tekst+mellemrum+bindestreg+mellemrum+tekst, bliver bindestregen ændret til tankestreg ved førstkommende mellemrum, punktum eller komma (m.fl.) efter første efterfølgende ord efter bindestregen. Dvs. at bindestregen skal findes mellem to mellemrum inde i en tekst.
Det lyder til, at du har brug for tankestreg i begyndelsen af et afsnit. Der bliver ovennævnte Autokorrektur for tankestreg ikke aktiveret. Da du ikke har numerisk tastatur, kan du ikke bruge genvejen Ctrl+Num – (dvs. minustegnet på det numeriske tastatur) til at indsætte tankestreg direkte, men du kan selv tilknytte en anden tastaturgenvej eller Autokorrektur til tankestreg. Du finder tankestregen i dialogboksen Symboler > fanen Specialtegn, hvor den hedder ”Kort tankestreg” (vælg Indsæt > Symbol > Flere symboler for at åbne dialogboksen Symboler). Der har du knapper til både Autokorrektur og Genvejstast.