Ja, det er det samme problem, men jeg tror, du har givet mig et brugbart svar nu.
Det er som sagt et Word dokument, som er skrivebeskyttet med Word funktionen, hvor man beskytter visse dele af dok og lader felter stå til indtastning af en bruger. Denne bruger er et medlem i samme bestyrelse, som jeg er i, så jeg har “kontrol” over vedkommende.
Jeg prøver at låse cellen op og arbejde med indstillingerne. Hvis jeg får det til at virke med max 300 tegn, er en tæller ikke relevant.
Hvis filen kan indsendes, uden at det er offentligt, kan jeg evt. sende det ind her.
Jeg kan se, at dit spørgsmål er relateret til det spørgsmål du stillede direkte til mig for at par dage siden. Som jeg forstår din forklaring nu, vil du – ud over at have en maks. grænse for antal tegn – gerne have en form for
tæller, der viser det aktuelt indtastede antal tegn.
Det fremgår fortsat ikke af dit spørgsmål, hvilken form for formular, det drejer sig om. Hvis det er en formular med formularfelter (indsat via fanen Udvikler > gruppen Kontrolelementer > sidste ikon i gruppen, Ældre funktioner
(Legacy Forms i engelsk udgave)), skal du, som forklaret tidligere, fjerne beskyttelsen, før du kan ændre på egenskaberne for det/de formularfelter, der skal have begrænsninger. Du kan dobbeltklikke på et formularfelt i en ubeskyttet formular for at åbne dialogboks
til definition af egenskaber. Deri kan du opsætte visse regler, inkl. definere maksimum antal tegn. Du skal blot skrive 300 i feltet til angivelse af maksimum længde. Så kan brugeren ikke indtaste mere end 300 tegn i feltet. Du kan jo f.eks. skrive "(maks.
300 tegn)" el.lign. et passende sted over formularfeltet, så brugeren kender begrænsningen.
Mht. til en automatisk tæller vil det kræve involvering af makroer (programmering), og det er ikke nødvendigvis en god idé. Det kommer an på, hvem der skal bruge formularen. Hvis det er brugere, som er uden for din kontrol, kan
du ikke vide, hvordan deres makrosikkerhed er indstillet – måske sikkerheden slet ikke tillader afvikling af makroer.
Du er nødt til at forklare mere præcist, hvilken type formular, det drejer sig om, før det er muligt at hjælpe mere.