hyperlinks er ikke længere blå i Word

Anonym
2018-02-19T11:19:34+00:00

Uvist hvorfor er hyperlinks i et word-dokument ikke længere blå. De er kun markeret med en sort understregning, men linket virker godt nok. Hvordan får jeg den blå fremhævning tilbage? I korrektur under indstillinger er der stadig flueben i "Internet- og netværksstier med links." Det er bare den blå farve, som er væk.

Microsoft 365 og Office | Word | Til hjemmet | Windows

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer
Svar accepteret af spørgsmålets forfatter
Anonym
2018-02-19T13:42:39+00:00

Hyperlinks i Word får automatisk tilføjet tegn-typografien Hyperlink. Det er definitionen af den typografi, der bestemmer, hvordan teksten bliver formateret.

Der er to muligheder: 1) selve typografi-definitionen af Hyperlink er blevet ændret eller 2) typografien Hyperlink er blevet fjernet fra teksten-

Vedr. 1):

Prøv at klikke i et hyperlink og tast Ctrl+Shift+S for at åbne dialogboksen Anvend typografier. Står der Hyperlink i feltet?

Hvis ja, så er typografien Hyperlink blevet ændret, så den ikke længere er blå. Du kan klikke på knappen Rediger i Anvend typografier og klik på Rediger. Så kan du rette definitionen til. Hvis ændringen skal gælde den skabelon, som er i brug, og ikke kun det aktive dokument, så sørg for at klikke på Nye dokumenter baseret på skabelonen nederst i dialogboksen Rediger typografi.

Vedr. 2):

Hvis typografien Hyperlink ikke er blevet ændret:

  1. Marker hyperlink-teksten.
  2. Tast Ctrl+Shift+S for at åbne dialogboksen Anvend typografier.
  3. Skriv Hyperlink i feltet og klik på Anvend.

Var dette svar nyttigt?

3 personer fandt dette svar nyttigt.
0 kommentarer Ingen kommentarer

1 ekstra svar

Sortér efter: Meget nyttig
  1. Anonym
    2018-02-19T14:26:11+00:00

    Det var 2), som var problemet. Tak for et godt og præcist svar.

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer