Jeg er nu via Word MVP Doug Robbins blevet opmærksom på, at der er meldt problemer med korrekturredskaber (proofing tools) i forbindelse med visse sprog i Office 2016. Problemet med din delvis spanske brugergrænseflade kunne falde ind under det:
Problemet består i, at download og installation af proofing tools til visse sprog inkluderer både ”proofing tools”, ”help ”+ ”Display in selected language” og ikke bare proofing tools. Der er meldt problemer med, at det har bevirket, at f.eks. dialogbokse
nogle steder (f.eks. i relation til Update Office) bliver vist på det downloadede sprog. Doug Robbins har forklaret, at den eneste måde, han har kunnet rette problemet med blandet sprog på er ved at afinstallere den pågældende sprogversion af Office via Kontrolpanel
> Fjern et program.
Det ser ud til, at spansk er et af de sprog, hvor ”hele pakken” følger med.
Problemet er, at du mister spansk som korrektursprog, hvis du afinstallerer.
Før du griber til at afinstallere, kan du tjekke, om du nu har mulighed for at skifte sprog i brugergrænsefladen som følger:
I Excel eller Word, vælg Filer > Indstillinger. Er der til venstre nu en kategori, der hedder Sprog?
Hvis ja, så vælg Sprog. Du bør så se indhold til højre, hvor der i midten er Vælg sprog til brugergrænseflade og Hjælp. Hvis du her kan vælge mellem Dansk og Spansk, så vælg Dansk og klik på Benyt som standard. Klik **OK.**Afslut Word/Excel og start programmet igen – og tjek, om det har løst problemet med VBE-sproget.
Metoden er den, jeg benytter til at skifte mellem dansk og engelsk brugergrænseflade i diverse Office-versioner, men hvis det blandede sprog, du ser, er et udslag af fejl i Office, er det ikke sikkert, at metoden løser problemet.