Anførselstegn - Autokorrektur

Anonym
2015-09-10T19:49:48+00:00

Anførselstegn (det første, ved start på sætning) bliver automatisk ændret fra “ til ” når jeg bruger Word med DANSK som standardsprog.

Når jeg bruger Word med ENGELSK (USA) som standardsprog forbliver det første anførselstegn/first quote “ og ved slutningen af sætningen, dvs. næste gang jeg skriver anførselstegn med samme tast-kombination (SHIFT + 2), bliver det automatisk til ”, altså den korrekte engelske sætnings-start og slutning.

I den DANSKE sprog-indstilling kører jeg det danske tastaturlayout, da jeg har brug for ø æ å. (Det er et amerikansk tastatur)

Mit spørsgmål er: Hvordan ændrer jeg den DANSKE sprogindstilling til ift. anførselstegn at fungere som den ENGELSKE (USA) ?

Da jeg skriver hele dagen lang, både på engelsk og dansk, har jeg virkelig brug for at det virker. Så al hjælp er meget værdsat.

På forhånd tak.

Microsoft 365 og Office | Word | Til hjemmet | Windows

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer
Svar accepteret af spørgsmålets forfatter
Anonym
2015-09-10T22:06:17+00:00

De forskelle, du ser med henholdsvis dansk og engelsk sprogindstilling, er ikke forårsaget af tastaturlayoutet. Anførselstegn varierer efter sprog. Standarden for anførselstegn på dansk er anderledes end på engelsk. Det, du ser, er typografisk korrekt. 

Den automatiske ændring af anførselstegn fra " til de formaterede tegn ”på dansk” og “på engelsk” sker, fordi du har indstillingen Filer > Indstillinger > Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur > fanen Autoformat under skrivning > "Lige anførselstegn" med ”krøllede” slået til. Hvis du slår indstillingen fra, kan du selv indsætte de ønskede tegn (f.eks. via Indsæt > Symbol - tastaturgenveje kan oprettes). Men da formateringen, som Word laver, er korrekt, hvis din sprogindstilling er korrekt, er det enklest at have indstillingen slået til.

Et par eksempler mere:

Korrekte anførselstegn „på tysk“.

Korrekte anførselstegn på « fransk » (der sættes automatisk hårdt mellemrum inden for tegnene).

Tegnkoder for de forskellige anførselstegn:

Uformateret tegn " (bruges også tegn for måleenheden tommer) er tegnkode 34.

Tegnkoderne før de sprog, jeg har nævnt:

                 Start                   Slut

Engelsk:         Tegnkode 147            Tegnkode 148

Dansk:           Tegnkode 148            Tegnkode 148

Tysk:            Tegnkode 132            Tegnkode 147

Fransk:          Tegnkode 171            Tegnkode 187

Var dette svar nyttigt?

2 personer fandt dette svar nyttigt.
0 kommentarer Ingen kommentarer

1 ekstra svar

Sortér efter: Meget nyttig
  1. Anonym
    2015-09-11T00:43:53+00:00

    Hej Lene

    Jeg siger mange tak for det meget uddybende svar, og har noteret mig din ekspertise.

    MVH

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer