Du kan placere ”\b Kap1” f.eks. som vist i de to eksempler nedenfor. Begge varianter vil virke:
{ TOC \h \z \u \t "Overskrift 2;1;Overskrift 3;2" \b Kap1 }
{ TOC \b Kap1 \h \z \u \t "Overskrift 2;1;Overskrift 3;2" }
TIP:
Hvis der er nogen som helst mulighed for, at dit dokument i Word-version skal kunne åbnes og virke korrekt på en computer med f.eks. engelsk version af Office eller med f.eks. regionale indstillinger, som anvender komma i stedet for semikolon som separator
(f.eks. US English), bør du undgå en feltkode, som kræver brug af typografinavne på indbyggede typografier og brug af separatorer (her ”;”). TOC-feltet vil vise fejl, hvis typografinavne ikke er korrekte eller separatoren er forkert. De indbyggede typografier
har sprogafhængige navne. ”Overskrift 1-9" hedder f.eks. "Heading 1-9" i engelsk version.
Du kan let undgå det problem: I stedet for at "forskyde" niveauerne for Overskrift 2 og 3 kan du ændre definitionerne af typografierne "Indholdsfortegnelse 2" og "Indholdsfortegnelse 3”, så de passer til det udseende, du vil have af din indholdsfortegnelse.
Så kan du undgå at referere til typografinavnene og undgå separatorer. Så kunne feltkoden se sådan ud:
{ TOC \o ”2-3” \h \z \u \t \b Kap1 }
hvor \o ”2-3” betyder: vis alle overskriver med dispositionsniveau 2 og 3. Overskrift 2 og Overskrift 3 har disse niveauer. De indbyggede Overskrift 1, 2, 3,..., 9 bruger pr. automatik typografierne
Indholdsfortegnelse , 2, 3,..., 9 , når de vises af TOC feltet.