Opgavefunktionen i Outlook 365 (flag m.v)

Anonym
2018-01-02T08:12:12+00:00

Hej Microsoft.

Jeg vil gerne have hjælp til mit Outlook 365 privat abonnement (Win 10). Mit problem skyldes måske, at flagfunktionen ikke er korrekt indstillet - tror jeg.

  1. Jeg har ikke på oversigten over flag nogen mulighed for at vælge dato-angivelse, dvs. til opfølgning i dag, i morgen, næste måned osv. Når jeg højreklikker på en mail står bare: "Angiv meddelelsesflag". Hvor er alle valgmulighederne?
  2. Hvordan kan opgavefunktionen med flag med mails markeret med flag bruges til at flytte mails/opgaver op og ned (trækkes) i prioriteret rækkefølge? I en business version af Outlook har jeg tidligere kunnet flytte rundt på markerede opgaver (trukket direkte fra mails eller manuelt oprettet), som en slags prioriteringsliste. Jeg højreklikkede på en mail i indbakken, markerede tidspunkt for opfølgning med flag (i dag / i morgen / næste uge osv.) og kunne så i opgavelisten trække opgaverne op og ned. Nu er det som om, alle opgaverne er låste og ikke kan trækkes rundt. 
  3. Hvordan får jeg bjælkerne frem i opgavelisten, så man kan se en visning over opgaver i dag/i morgen/næste uge osv? Jeg har tidligere haft den indstillet som en grå bjælke der lå på tværs og adskilte de forskellige opgaver fra hinanden. Det gav et godt overblik. 

På forhånd tak for hjælpen. 

Ps.

Jeg synes umiddelbart, jeres supportfunktionen er en anelse ringe og noget forvirrende. Nu skriver jeg her i forummet, fordi jeg ikke havde andre valgmuligheder. Da jeg brugte formularen til at oprette en henvendelse skulle jeg på sidste side vælge om jeg ville ringes op på et bestemt tidspunkt (planlæg opkald) eller stille et spørgsmål i forummet. Jeg ville klart helst ringes op. Uanset hvad jeg gjorde var der dog "ingen tilgængelige" tidspunkter ud for de datoer, jeg kunne vælge (til og med den 8. januar!).

Hvis I har så meget pres på jeres opkaldstjeneste, burde I udvide med flere tilgængelige tidspunkter (f.eks. for hele den næste måned) eller lade en meddelelse komme frem, som forklarer, at eneste mulighed er forummet, fordi der ikke er mulighed for at få et opkald inden for XX dage.

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer
Svar accepteret af spørgsmålets forfatter
Anonym
2018-02-04T15:20:52+00:00

Hej igen KHF_467

Det lyder mystisk, at du ikke har de flag der henvises til. Ligeledes, med dit Excel problem.

Jeg har nogle trin jeg gerne lige ved bede dig prøve, for at se om det kan hjælpe:

Først vil jeg bede dig åbne programmerne i Fejlsikret tilstandfor at se om dette kan hjælpe på dit problem.

Du kan forsøge at oprette en ny Outlook profil. Denne artikel gennemgår hvordan man laver profilen. Jeg vil bede dig være opmærksom på, at hvis du har flere profiler, så kan du sætte den nye som din standard profil når Outlook åbnes.

Jeg vil også bede dig opdatere Office, så du er sikker på du har den nyeste version.

Hvis du stadig oplever problemet, så vil jeg anbefale dig at du reparerer dit Office program, så dit program kan komme til at virke igen. Vær opmærksom på at du mister data ved dette, så gør det kun hvis du er opmærksom på dette og/eller stadig har adgang til alle dine mails og kontakter i din webmail så du kan synkronisere det igen. For at gøre dette, så følger du bare trinnene i denne artikelog vælger det styresystem, du har.

Du kan også forsøge at geninstallere Office hvis det stadig ikke er lykkes dig at slippe af med problemet. Bare gør som beskrevet i denne artikel.

Sig endeligt til hvis du har nogle spørgsmål, eller hvis der er andet jeg kan hjælpe dig med.

Hav en dejlig dag.

Mvh

Katja

Var dette svar nyttigt?

0 kommentarer Ingen kommentarer

6 ekstra svar

Sortér efter: Meget nyttig
  1. Anonym
    2018-01-06T08:12:16+00:00

    Hej Katja

    Håber, I har mulighed for at løse problemet med Outlook ud fra de oplysninger, du efterspurgte.

    Jeg har et supplerende spørgsmål vedr. problemer med Excel 2016 på min computer. 

    Når jeg forsøger en Excel-fil ved at trykke direkte på den fil, der skal åbnes, får jeg følgende besked:

    "C:\users[adresse].xlsx

    Denne handling er kun gyldig for produkter, der er installeret på nuværende tidspunkt." 

    Det er en fil, der ligger på min computer, som jeg selv har lavet i Excel 2016. Jeg kan sagtens åbne Excel ellers, og også åbne filen ved at åbne den via Excel, men når jeg åbner filen direkte ved at klikke på den, får jeg denne fejl.

    Jeg har testet med flere forskellige filer, også produceret i tidligere version (vistnok 2007) og forløbet er præcis det samme.

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  2. Slettet

    Dette svar er blevet slettet på grund af en overtrædelse af vores ordensregler. Svaret blev manuelt rapporteret eller identificeret via automatiseret registrering, før der blev foretaget en handling. Se vores ordensregler for at få flere oplysninger.


    Kommentarer er blevet deaktiveret. Få mere at vide

  3. Anonym
    2018-01-03T09:19:45+00:00

    Hej Katja

    Tak for dit svar. Jeg har indsat mine svar nedenfor med fed. 

    Du skriver, at du tidligere i en business version af Outlook har kunnet flytte rundt på markerede opgaver, er det også i Business udgaven du forsøger det andet? Nej, det er i mit Outlook 365 privat abonnement (Win 10). Jeg har blot forsøgt at opnå samme funktioner, jeg tidligere havde på en arbejdsplads, jeg var ansat. Jeg sammenligner derfor to forskellige miljøer. Jeg ved ikke hvilken version af Outlook, de anvendte.

    • Hvilken version af Office, har du? Gå ind i et Office program > Filer > Hjælp. Det er versionstallene, jeg er interesseret i. Jeg har desværre ikke umiddelbart nogen "hjælp" under Filer. Men når jeg klikker på Filer i Word 2016, er der "konto". Der står version 1711. Er det dette?
    • Lagde du mærke til hvornår funktionerne forsvandt? Efter en opdatering, ...? Mit office er nyinstalleret, så jeg har ikke tidligere haft disse funktioner på min private computer. Kun på arbejde. Jeg har blot forsøgt at opnå de samme funktioner, jeg kender til fra tidligere. Jeg har prøvet denne vejledning, men i mit Outlook har jeg ingen af de flag, der henvises til: https://support.office.com/da-dk/article/Registrere-e-mails-der-kr%C3%A6ver-opf%C3%B8lgning-9d0f175f-f3e9-406d-bbf7-9c57e1f781cc**.**
    • Hvilke enheder bruger du programmet på?  Windows 10
    • Hvilke indstillinger har du brugt til at tilføje din konto (POP, IMAP, Exhange)? Jeg tror, det må være en IMAP. Der står "IMAP/SMTP" under Mailindstillinger, når jeg i Outlook klikker på Filer, Kontoindstillinger. Det er en Gmail-konto.

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  4. Anonym
    2018-01-03T08:45:50+00:00

    Hej KHF_467

    For bedst at kunne hjælpe, vil jeg gerne lige bede dig besvare disse spørgsmål:

    • Du skriver, at du tidligere i en business version af Outlook har kunnet flytte rundt på markerede opgaver, er det også i Business udgaven du forsøger det andet?
    • Hvilken version af Office, har du? Gå ind i et Office program > Filer > Hjælp. Det er versionstallene, jeg er interesseret i.
    • Lagde du mærke til hvornår funktionerne forsvandt? Efter en opdatering, ...?
    • Hvilke enheder bruger du programmet på?
    • Hvilke indstillinger har du brugt til at tilføje din konto (POP, IMAP, Exhange)?

    Jeg ser frem til at høre fra dig. Sig endelig til hvis du har spørgsmål.

    Hav en dejlig dag.

    Mvh

    Katja

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer