Misbrugt email

Anonym
2017-10-31T20:40:13+00:00

Hej,

Min søn fik, af skolen, udleveret en ipad for ca. 5 år siden og i den forbindelse oprettede jeg en mail-adresse til ham, som der skal til for at oprette Apple-id.

Til stor irritation har hans mail-adresse det seneste 1½-2 år været brugt af en uvedkommende person til oprettelse af bl.a. en facebook profil, hvorfra der løbende kommer diverse statusopdateringer, en profil på Netflix og til andre sociale mødesteder på nettet.

Endvidere modtager min søn mails, der er skrevet til en modtager med samme navn som ham.

Statusopdateringer fra facebook, mails fra ukendte personer og diverse nyhedsbreve, som han modtager, står på et sprog som jeg formoder er portugisisk. Jeg vil derfor tro at vedkommende, som benytter min søns mail-adresse, befinder sig et sted i Sydamerika.

Det er lykkedes at afmelde mange af nyhedsbrevene og markere dem som "uønsket post". Og de personer, som skriver direkte, har vi sendt returmails til på engelsk med besked om at de har skrevet til en forkert mail-adresse - det har reduceret mængden af post, som i virkeligheden ikke er til min søn.

Men han modtager stadig facebook opdateringer fra den ukendte persons vennekreds, servicemails fra facebook og beskeder fra Netflix - alt naturligvis på portugisisk.

Vi har skiftet kodeordet til hans mail-konto og det ser ikke ud til at hans konto, som sådan er hacket, men at den "blot" bliver misbrugt i en eller anden forstand.

Er der noget at gøre i forhold til at få stoppet misbruget af min søns mail-konto??

Outlook | Internet | Outlook.com | Kontostyring, -sikkerhed og -databeskyttelse

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer
Svar accepteret af spørgsmålets forfatter
Anonym
2017-11-01T09:46:22+00:00

Hej J. Danielsen,

Hvis I frygter, at din søns konto er blevet hacket, så kan I tjekke det ved at gå til https://account.microsoft.com/security og gennemse kontoens seneste aktiviteter. Her vil I have mulighed for at se hvorfra og hvornår, der er blevet logget på kontoen. Hvis I så opdager et log in som I ved ikke er din søn, så har I mulighed for at anmelde dette til os, og så vil vi blokere kontoen. Den vil så kunne blive lukket op igen, når I består vores valideringsproces, og vi kan bekræfte ejerskab af kontoen.  

Misbruget af din søns email lyder dog umiddelbart blot som om, at en person har oprettet forskellige konti med din søns email. Vedkommende behøver altså ikke nødvendigvis at have adgang til emailen. Dette kan være intentionelt, men også blot hvis personen er usikker på hvordan vedkommendes egen email staves.

Hvis kontiene er oprettet med din søns email er der ikke så meget I kan gøre for at undgå disse emails udover at markere som spam og sætter regler op for indbakken. Derudover har I jo mulighed for at nulstille koden til disse konti, fordi I har adgang til emailen. På den måde kan I jo også gå ind manuelt og slå dette fra eller ændre emailen som er tilknyttet kontierne.

Du må endelig sige til, hvis du har yderligere spørgsmål eller problemer.

Hav en dejlig dag!

Mvh.

Elisabeth

Var dette svar nyttigt?

0 kommentarer Ingen kommentarer

0 ekstra svar

Sortér efter: Meget nyttig