Hej Jannik,
Jeg må nok engang beklage det forsinkede svar.
Der er en metode, hvorpå du kan få adminrettigheder til WindowsApps folderen, MEN du skal oprette et systemgendannelsespunkt først.
Hvis du ikke får sat tilladelserne korrekt i WindowsApps folderen kan du nemlig risikere at du ikke længere får opdateringer eller i værste fald, at dine spil eller apps slet ikke vil fungere.
- Skriv Opret et gendannelsespunkt i søgefeltet på proceslinjen og vælg det derefter på listen med resultater
- Vælg Opret på fanen Systenbeskyttelse under Egenskaber for system.
- Skriv en beskrivelse af gendannelsespunktet og vælg derefter Opret > OK.
Så har du noget at gå tilbage til, hvis det går helt galt!
Så skal du have fat i WindowsApps folderen
Højreklik på mappen, og vælg derefter Egenskaber.
Vælg fanen Sikkerhed, og klik på knappen Avanceret.
Når du er på Avancerede sikkerhedsindstillinger, skal du klikke på linket Skift. Du modtager en UAC-meddelelse (User Access Control). Klik på Ja for at fortsætte.
Nu viser vinduet dig alle tilladelser til mappen WindowsApps. Som du kan se, tilhører denne mappe systemet, så du har ikke adgang til den. For at ændre det skal du klikke på Skift/Change link, der vises ved siden af TrustedInstaller.
Ovenstående handling åbner vinduet Vælg bruger eller gruppe. Her skal du indtaste dit administratorbrugernavn og klikke på Kontroller navne. Denne handling udfylder automatisk objektnavnet. Klik nu på OK for at fortsætte.
Her i hovedvinduet kan du se, at ejeren af mappen er blevet ændret til din angivne administratorkonto. Før du foretager ændringen, skal du sørge for, at afkrydsningsfeltet Erstat ejer på underfoldere mv og objekter er markeret. Ellers kan du ikke interagere med andre filer og mapper i WindowsApps-mappen.
Når du har gjort alt, skal du klikke på OK for at gemme ændringerne.
Så snart du klikker på OK-knappen, begynder Windows at ændre fil- og mappetilladelserne. Denne proces kan tage noget tid, så læn dig tilbage og vent, indtil processen er afsluttet.
Når tilladelserne til fil og mappe er blevet ændret, kan du nemt få adgang til den som enhver anden mappe i mappen Programfiler, så længe du er administrator eller har administratorrettigheder.
Herudover er nogle af dine spørgsmål decideret spilrelaterede og her kan du bruge supportforummet for Flight simulator
https://forums.flightsimulator.com/
Held og lykke med det og har du andre spørgsmål så vender du endeligt retur
/Lis_M