Hej Magda,
Skal vi ikke se, om vi kan få dig op at køre igen, før vi fuldstændigt afskriver din pc?
Det følgende kan godt virke lidt kompliceret, men hvis du tager det stille og roligt og skridt for skridt, så går det nok.
Først og fremmest så skal du bruge et USB stik på mindst 8GB og en ven, der kører en fungerende udgave af Windows 10.
Du skal nemlig lave hvad vi kalder et genoprettelsesmedie, så vi kan forsøge at reparere og diagnosticere herigennem.
Selve medieoprettelsesværktøjet kan du downloade fra dette link:
Følg instruktionerne under punktet: Brug af værktøjet til at oprette et installationsmedie)
Når det er gjort, så skal du sætte USB stikket ind i din egen PC eller Notebook og når der kommer en skærm der hedder Install Windows, så vælger du Next/Næste og Repair your computer/Reparer din PC
Der kommer en skærm op, der hedder System Recovery Options og du skal vælge Next/Næste og Command Prompt/Kommandoprompt
Nu skal der køres nogle kommandoer. Det vigtigste her er at trykke ENTER efter en kommando og være meget opmærksom på mellemrum. Der er fx altid et mellemrum FØR en skråstreg.
1. Først skal vi finde ud af hvad drev din system volumen ligger på:
Skriv BCDEdit og tryk ENTER
Der vil være et sted der står Windows Boot Loader og osdevice og ud for dette er der et bogstav (Fx C:)
2. Så skal du i kommandoprompten skrive
CHKDSK /f C: Tryk ENTER
(Hvis du fik et andet bogstav efter du kørte BCDEdit, så vælger du det istedet for C:)
3. Så skal vi skrive:
SFC /scannow /offbootdir=C:\ /offwindir=C:\windows TRYK ENTER
(Igen skal du bruge fx D, hvis du fik det resultat og ikke C)
4. Så skal vi fixe PC'ens "helbred"
DISM /image:C:\ /cleanup-image /restorehealth
(Igen erstat C med D, hvis nødvendigt)
HVIS du kan se at der er nogle ting der er blevet repareret, ved at køre ovenstående, så skal du gentage punkt 3 og 4, indtil du får at vide, der ikke er fundet nogle fejl.
Vi er ved at være ved vejs ende, så nu skal du, stadig i kommandoprompten, skrive:
DISM /image:D:\ /cleanup-image /revertpendingactions
OG til allersidst, så lukker du Kommandoprompten og vælger Reboot.
Så krydser vi fingre for at din PC har det godt igen!
Husk lige at hvis der kommer en fejl op efter du har skrevet en kommando, så tjek for stavefejl eller manglende mellemrum. Det er som regel her der fejles!
Jeg ser frem til at høre hvordan det gik og så må du have en go' mandag sålænge
/Lis_M