Kan ikke flytte mappe i stifinder

Anonym
2019-11-03T10:20:25+00:00

Hej. Når jeg har 2 stifindervinduer åbne og ønsker at flytte nogle mappe fra et sted til et andet kan jeg som regel godt flytte den første. Herefter får jeg svaret, at mappen (Den næste mappe jeg ønsker at flytte) er i brug. "Handlingen blev ikke gennemført, fordi mappen eller en fil i den er åben i et andet program".

Hvis jeg så lukker det ene stifindervindue og åbner det igen, kan jeg så igen godt flytte mappen, men den er igen gal med næste mappe.

hvor f..... er den åben og hvad gør jeg. Det er en smule besværligt hvis man ønsker at flytte flere mapper..

Mvh. Finn

Windows til hjemmet | Tidligere Windows-versioner | Filer, mapper og lager

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer

5 svar

Sortér efter: Ældste
  1. Anonym
    2019-11-04T13:43:32+00:00

    Hej Finn, 

    Tak for din henvendelse her i Community. Det var godt nok et interessant scenarie, du der beskriver.

    Jeg har prøvet at eksperimentere selv, ved at lave mapper og flytte dem rundt i forskellige stifindervinduer, og jeg kan ikke gendanne din situation, så jeg må lige stille dig et par spørgsmål eller fem.

    Hvis du fx skal flytte tre mapper fra et vindue og til en enkelt mappe i et andet vindue, hvad sker der hvis du holder CRTL nede, markerer alle tre mapper og så flytter dem? Giver det nogle problemer?

    Hvis du flytter en mappe til en mappe, en anden mappe til en anden mappe og en tredje mappe til en trejde mappe, får du så problemer der? 

    Hvordan flytter du mapper? Er det ved bare at holde venstre museknap nede og så "hive" dem over? Sker det i det øjeblik du begynder at "hive" eller er det først når du når destinationsmappen og slipper museknappen?

    Hvad sker der hvis du højreklikker på mappen du gerne vil flytte, vælger kopier eller klip og så indsæt i destinationsmappen? Får du så et problem, hvis du gør det samme med den næste mappe, du vil flytte?

    Jeg ser frem til at høre fra dig, og så må du have en god dag sålænge.

    /Lis_M

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  2. Anonym
    2019-11-05T20:58:36+00:00

    Hej og tak for den hurtige respons.

    Jeg kan ikke vælge flere mapper ved at holde CRTL nede!

    Flytte til flere mapper: Ingen problemer i dag, men har før haft det

    Klip og kopier virker ok.

    Mvh. Finn

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  3. Anonym
    2019-11-06T13:13:06+00:00

    Hej Finn, 

    Det var da så lidt!

    Jeg kan ikke forstå, du ikke kan få lov at holde CRTL nede og så markere flere mapper. Det burde jo bare se sådan her ud (og jeg har været meget kreativ med navnene på mine testmapper...)

    Jeg ved godt, du sikkert har helt styr på hvad du laver, men lidt ligesom at spørge om man har husket at tænde for stikket, hvis ens kedel ikke koger, så har du lukket de filer i de mapper, du prøver at flytte?

    Det her spørgsmål fik jeg ikke lige svar på:

    Hvordan flytter du mapper? Er det ved bare at holde venstre museknap nede og så "hive" dem over? Får du fejlbeskeden i det øjeblik du begynder at "hive" eller er det først når du når destinationsmappen og slipper museknappen?

    Også så jeg er sikker på jeg ikke misforstår noget, du har stadig problemstillingen, ikke sandt?

    Jeg ser nok engang frem til at høre fra dig.

    /Lis_M

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  4. Anonym
    2019-11-06T16:02:58+00:00

    Ja. Jeg mener at have styr på hvad jeg laver. Jeg bruger samme metode når jeg flytter flere filer uden problemer, men mapper kan jeg ikke markere flere af ad gangen. Hverken med Ctrl eller shift tasten trykket ned. Fokus flytter blot til den sidst markerede mappe.

    Jeg åbner 2 vinduer - et på hver af mine skærme -og trækker filerne fra fra sted til sted ved at holde venstre museknap nede og så slippe den når jeg når destinationsstedet.

    Det er først når jeg slipper museknappen i destinationsmappen, at jeg får meldingen.

    Ja. som nævnt så sker det jævnligt, at jeg ikke kan få lov til at flytte mapper. Hvis jeg så lukker det ene vindue og åbner det igen, kan jeg så som oftes godt få lov til at flytte  den første mappe, men så er det galt igen når jeg vil flyte den næste mappe

    • Rettelig undermappe - i samme "hovedmappe"

    Det er som om stifinder opfatter alle undermapperne i en mappe som "åbne" når jeg een gang har markeret en af undermapperne.

    I øvrigt er det vildt irriterende, at nogle gange når man dobbeltklikker på en mappe som for eks. ligger nær toppen i skærmbilledet, for at åbne den, så flyttes den straks ned i bunden af skærmen, og sommetider endnu længere ned og ude af syne på skærmbilledet afhængig af hvor mange mapper der er i"bilbioteket"

    Eks. Jeg har en mappe under Dokumenter som hedder "brugsanvisninger". Dobbeltklikker jeg på mappen, som indeholder et par undermapper, så flyttes "brugsanvisninger" langt ned på skærmbilledet.

    Hvorfor det??

    Mvh. Finn

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  5. Anonym
    2019-11-20T12:37:12+00:00

    Hej Finn, 

    Først så må du altså lige undskylde det pænt forsinkede svar. Vi er lidt ophængte herinde for tiden!

    For at tage din besked fra bunden af, så lyder det ikke bare irriterende men også underligt. Igen har jeg eksperimenteret lidt med det selv og kan slet ikke få det samme scenarie frem.

    Har du muligheder for at sende os lidt skærmbilleder af hvordan det ser ud og sætte det ind her i samtalen? Husk at sløre, hvis der er nogle personlige oplysninger at se.

    Mht til dine mapper, så vil jeg vældigt gerne at du forsøget at starte din maskine i fejlsikret tilstandog se om du stadig har problemer.

    Jeg ser frem til at høre mere fra dig

    /Lis_M

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer