Fejl 0x8007001f

Anonym
2018-02-06T17:30:43+00:00

Hejsa

Jeg har nu i længere tid prøvet at opdatere mit windows 10 fra version 10586 til den nyeste version, som min updater siger er version 16299.

Problemet er, at hver gang jeg beder den om at opdatere, så stopper den og forklarer mig at noget gik galt og at det skyldes, Error 0x8007001f. 

Jeg har googlet mig lidt frem og tilbage, og har set at jeg ikke er den eneste med det problem. Jeg har opdateret samtlige drivere, kørt samtlige troubleshooters og kæmpet mig frem og tilbage de sidste par dage, men desværre, så virker det fortsat ikke, og jeg er stadig fanget.

Hjælp!

Windows til hjemmet | Windows 10 | Windows Update

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer

22 svar

Sortér efter: Nyeste
  1. Anonym
    2018-02-09T08:53:19+00:00

    Hej igen Jonathan

    Jeg beklager hvis jeg ikke har beskrevet det grundigt nok.

    Du følger bare trinnene under overskriften Brug af værktøjet til at opgradere denne pc til Windows 10.

    Du skal bare downloade værktøjet (klik i den blå boks hvor der står Download værktøjet nu) og gemme det enten på et USB stik eller på din pc. Kør derefter værktøjet og følg trinnene i forhold til at installere Windows 10.

    Når du bliver bedt om at indtaste en produktnøgle, så vælger du muligheden for at aktivere senere. Du vil derved få geninstalleret Windows 10 Home, da det er denne version, der passer til produktnøglen på din pc.

    Sig endeligt til hvis du har andre spørgsmål.

    Hav en skøn weekend.

    Mvh

    Runa

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  2. Anonym
    2018-02-08T16:15:03+00:00

    Hej igen.

    Et par ting:

    Det eneste jeg kan finde via den guide der, nogenlunde, matcher det du beskriver er: 

    Brug værktøjet til medieoprettelse til at geninstallere Windows 10 Pro for Workstations

    Hvis du er ved at geninstallere Windows 10 Pro for Workstations på din pc, skal du oprette et installationsmedie ved hjælp af værktøjet til medieoprettelse og vælge Windows 10 som din version. Når du starter installationen, skal du vælge at springe indtastning af en produktnøgle over og i stedet vælge at installere Windows 10 Pro.   Når du er på skrivebordet i Windows 10 Pro, skal du vælge menuen Start, klikke på Indstillinger, klikke på Opdatering og sikkerhed og derefter klikke på Aktivering. Hvis din pc tidligere har kørt Windows 10 Pro for Workstations, skal du klikke på knappen Gå til Store, hvor du kan hente versionsændringen af Windows 10 Pro for Workstations uden ekstra omkostninger.

    Men, jeg har jo ikke Windows 10 Pro, men Windows 10 Home Edition. Derudover er jeg simpelthen ikke sikker på hvad "værktøjet til medieoprettelse" er. Så er der det, som at der står nogle andre steder, at jeg skal være klar med enten cd-rom eller usb?

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  3. Anonym
    2018-02-08T14:52:45+00:00

    Hej igen Jonathan

    Da ingen af mine tidligere forslag har virket, så må jeg bede dig om at geninstallere Windows 10 for at få denne opdatering. Eftersom du allerede har Windows 10 på din pc så har du ikke brug for en produktnøgle. Det kan være en god idé at tage en sikkerhedskopi af dine personlige filer først.

    Jeg vil anbefale at du benytter Windows Medieoprettelsesværktøjet til at geninstallere Windows 10. Jeg vil bede dig om at gå ind på denne artikel, som viser hvad du har brug for. Derefter skal du i bunden af siden vælge Windows 10. Følg dernæst instruktionerne på skærmen. Når du bliver bedt om at bruge en produktnøgle, skal du bare svare at du ikke har en.

    Jeg ser frem til at høre hvordan det er gået. Sig til hvis du har spørgsmål.

    Hav en dejlig dag.

    Mvh

    Runa

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  4. Anonym
    2018-02-08T14:13:36+00:00

    Hej igen - Ja det hjalp desværre heller ikke. Omkring omdøbning af de to mapper, så påstod den at de ikke kunne findes, da de allerede hed det de skulle omdøbes til.

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  5. Anonym
    2018-02-08T09:59:06+00:00

    Hej igen Jonathan

    Jeg har endnu flere ting, vi kan forsøge som løsning på opdateringsproblemet.

    Vi skal genskabe Windows Updates komponenterne. For at gøre dette, beder vi dig følge disse trin:

    Åben kommandoprompt som administrator ved at søge på CMD i din Start-menu, højreklik på programmet, og Kør som administrator.

    Nu skal vi stoppe nogle tjenester kaldet BITS, Cryptographic, Windows Module Installer (kendt som Windows Installer/Microsoft Installer) og Winodws Update Services ved at skrive disse kommandoer én ad gangen, ligesom ved de sidste kommandoer, jeg sendte dig:

    net stop wuauserv net stop cryptSvc net stop bits net stop msiserver


    Næste skridt er at omdøbe mapperne Software Distribution og Catroo2. Gør dette ved at skrive følgende kommando:

    ren C:\Windows\SoftwareDistribution SoftwareDistribution.old ren C:\Windows\System32\catroot2 Catroot2.old

    Efter tjenesterne er stopped og mapperne er omdøbt, skal du starte tjenesterne igen ved at skrive følgende kommandoer:

    net start wuauserv net start cryptSvc net start bits net start msiserver

    Når alt dette er gjort, så luk kommandoprompt og genstart computeren.

    Jeg håber dette hjælper dig. Sig endeligt til hvis du har flere spørgsmål.

    Mvh

    Runa

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer