Windows Media Player i Windows 10

Anonym
2018-02-12T16:31:37+00:00

Når jeg sætter en CD i drevet og vil afspille fra drevet med Windows Media Player hakker hver eneste melodi på Media Player. Jeg har opdateret de drivere, der har tilknytning til CD rom drevet uden effekt. - Jeg kan ikke finde nogen hjælp på nettet. - Hvad gør jeg?

Windows til hjemmet | Windows 10 | Enheder og drivere

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer
Svar accepteret af spørgsmålets forfatter
Anonym
2018-02-25T13:50:04+00:00

Hej igen

Du har helt ret, dette handler om, at din pc ikke har nogle drivere til Windows 10 til rådighed og jeg derfor vil være nødt til at sende dig videre til Medion.

Da Windows 10 var gratis tilgængeligt som opdatering, så tjekkede Windows hvorvidt PC'en var stærk nok til at køre styresystemet, og var dette tilfældet, så ville man få tilbudt opdateringen. Hvorvidt producten vælger fremadrettet at lave drivere til den specifikke enhed kunne ikke vurderes.

Med Windows 10 introducerede vi Windows som en service, en model for kontinuerlig værdiudlevering via to årlige funktionsopdateringer og månedlige kvalitetsopdateringer. Ved at erkende, at en kombination af hardware, driver og firmware-support er nødvendig for at have en god Windows 10-oplevelse, opdaterede vi vores support livscykluspolitik for at tilpasse sig hardwarestøtteperioden for en given enhed. Hvis en hardwarepartner stopper med at understøtte en bestemt enhed eller en ​​nøglekomponen, og stopper med at levere driveropdateringer, firmwareopdateringer eller rettelser, kan det betyde, at enheden ikke kan udføre en fremtidig opdatering af Windows 10-funktionen.

Nogle enheder kræver ekstra hardware support for at give den bedst mulige oplevelse, når de opdateres til den nyeste opdatering af Windows 10. Disse systemer understøttes imidlertid ikke længere af producenten, og uden den nødvendige driverstøtte kan de være ude af stand til at benytte Windows 10 opdateringer uden en potentiel præstationspåvirkning.

Du kan give os feedback omkring dette hvis du ønsker at dele din mening om problemstillingen. Du søger i din Start-menu efter "Feedback Hub". Du skal derefter skrive hvad du har på hjertet og sende det. Når du gør dette, så vil vores tekniske team blive gjort opmærksomme på dit forslag. 

Hvis du har flere spørgsmål, så er du velkommen til at skrive igen.

Mvh

Runa

Var dette svar nyttigt?

4 personer fandt dette svar nyttigt.
0 kommentarer Ingen kommentarer

7 ekstra svar

Sortér efter: Nyeste
  1. Anonym
    2018-02-23T16:06:57+00:00

    Hej Runa.

    Spørgsmål nr. 1. Min model hedder Medion AKOYA - P 5365 E. - Intel(R) Core(TM) i7 3770 CPU 3,40 GHz - 64-bit. - Købt i 2012

    Spørgsmål nr. 2: Windows 10 Home - Version 1709

    Spørgsmål nr. 3: Det er kun lyd på CD drevet, det er galt med, når jeg har brændt musik. Ved afspilning hakker lyden. Jeg bruger skærmens højtalere. Den er ny. Det er kun Media Player, det er galt med. Jeg har også opdateret de forskellige drivere.

    Problemet er opstået fra den 5. december 2017 og frem. Det ved jeg bestemt, fordi jeg brændte musik på en CD, der blev brugt den 3. december. Næste gang, jeg skulle brænde i januar var problemet der.

    Jeg har brugt fejlfindingsværktøjet, der viser en gul trekant ud for standard lyddriver. - Der står, at lyden skal afspilles ved hjælp af standard driveren Microsoft HD lyd. - Der står også, at udvidede lydtjenester ikke blev indlæst. - Endvidere fremgår det at begge tjenesterne Windows audio og Windows Audio Endpoint Builder skal køre for at lyden skal køre korrekt. Mindst en af disse tjenester kører ikke.

    NB: Jeg har fundet ud af, at DLL filen vedr. Windows Audio Endpoint Builder mangler helt, og for mig at se, er det her problemet ligger.

    Lydtjenesterne svarer ikke.

    Den valgte lydenhed er slået fra i Windows.

    Det skal oplyses, at jeg i september opgraderede fra Windows 7 til Windows 10 via Microsoft, så jeg kan ikke tænke mig, at Medion har en driver liggende, da maskinen jo er købt med Windows 7 i 2012.

    Jeg føler mig virkelig "på Herrens mark" med hensyn til hjælp, da man tilsyneladende nu lader Sorteper gå videre til Medion. Man var jo så hurtig med at tilbyde og lægge Windows 10 på maskinen, og jeg havde faktisk mine tvivl, som egentlig er blevet bekræftet. Der er ikke lige nogen hjælp at hente, føler jeg.

    Var dette svar nyttigt?

    1 person fandt dette svar nyttigt.
    0 kommentarer Ingen kommentarer
  2. Anonym
    2018-02-23T14:21:14+00:00

    Hej igen,

    Først vil jeg bede dig svare på følgende spørgsmål, så vi kan finde ud af hvor problemet er opstået:

    • Hvilken specifik pc model benytter du?
    • Hvilken version af Windows 10 kører du? Klik på Start-menuen, skriv winver og tryk enter. Det er de 4 cifre, jeg er interesseret i.
    • Drejer det sig om al lyd, eller kun lyd i Media Player?
    • Benytter du højtalere eller høretelefoner, og er der en forskel hvis du udskifter disse?

    Hvis det er pludseligt opstået og også er i andre programmer, så kan det handle om fx en driver, der ikke er opdateret. Du kan køre vores Løs lydproblemer fejlfindingsværktøj og jeg vil anbefale at du opdaterer dine audio og lyddrivere.

    Hvis det ikke er nok at opdatere driverne gennem Enhedshåndtering, så bør du kontakte producenten direkte for hjælp til en driver, der passer til dit udstyr og version af Windows. Hvis du stadig oplever samme problem, så vil jeg bede dig fjerne driveren som beskrevet i det tidligere link. Windows vil derefter geninstallere en standard driver til din type udstyr, men ikke nødvendigvis til dit specifikke udstyr.

    Jeg ser frem til at høre hvordan det er gået. Du kan også bare skrive i denne tråd hvis du har andre spørgsmål.

    Hav en dejlig dag.

    Mvh

    Runa

    Var dette svar nyttigt?

    1 person fandt dette svar nyttigt.
    0 kommentarer Ingen kommentarer
  3. Anonym
    2018-02-15T13:01:27+00:00

    Jeg har ført stillet spørgsmål, da min Windows Media Player hakkede i lyden. - Jeg har fået en meddelelse om, at tjenesten: Windows Audio End Point Builder ikke kører. Jeg kan ikke se, at filen er på computeren. - Et Internet program er gået ind og har beskadiget/slettet filen er jeg bange for.

    Hvordan kan jeg få den manglende tjeneste til at køre igen?

    Var dette svar nyttigt?

    1 person fandt dette svar nyttigt.
    0 kommentarer Ingen kommentarer
  4. Anonym
    2018-02-14T12:13:09+00:00

    Hej Runa.

    Jeg blev ringet op  i går fra Microsoft. Jeg havde fejlagtigt troet, at mit office 365 abonnement også gjaldt Windows 10, men nej, det gjorde det desværre ikke. Jeg blev gjort opmærksom på, at jeg skulle betale og fik at vide, at der var en anden player, jeg kunne downloade. Medarbejderen gav  udtryk for, at Windows Media Player ikke var særlig god, da den bare var med som standard i Windows 10. Jeg følte ikke trang til at få hjælp for penge, så jeg må finde en anden løsning.

    Tak for din tilbagemelding.

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer