Evig BSoD AMD Grafikdriver fejl (atikmdag.sys / atikmpag.sys)

Anonym
2016-06-16T20:56:06+00:00

Hejsa. (dette er en længere tråd/spørgsmål da det omdrejer sig et kompliceret problem og jeg var nødt til at skrive alt jeg har gjort indtil videre. læs gerne grundigt)

Jeg har i de sidste fire dage brugt flere timer om dagen på at løse dette problemet ved startup.

Det startede da jeg kom hjem og ville gå på computeren, men pauseskærmen frøs da jeg rørte ved musen. Så jeg rebootede, og fik en BSOD / blue screen of death. Den oplyste at det var filen atikmdag.sys der var skyld i problemet.

Så hver gang jeg booter pc'en i normal tilstand BSOD'er den. I fejlsikret tilstand bruger computeren dens standard VGA skærm drivere, så der forekommer der ingen BSOD.

I fejlsikret tilstand gik jeg ind i devmgmt.msc (enhedshåndtering) og fandt AMD Radeon HD 5450 under Skærmkort. Jeg prøvede mig frem med nogle at funktionerne til enheden og debunkede nogle fejl og fandt derved ud af hvad fejlen skyldes. 

Den bedste måde jeg kan beskrive det på er således: Problemet skyldes mine graphic drivers (AMD Radeon HD 5450) der er i uoverensstemmelse med nogle af AMDs systemfiler (atikmdag.sys + atikmpag.sys).

Det er en kendt fejl med AMDs drivere og jeg fandt flere måder at fixe det på men jeg sidder stadig med problemet indtil videre.

Jeg prøvede bl.a.:

- sfc /scannow (resultat: ingen fejl i systemfiler)

  • EDIT: i starten prøvede jeg at gendanne systemet til en uge tidligere, men det gav ingen resultater.

- deaktiver AMD Radeon HD 5450 (det er dér fejlen ligger - får ingen BSOD med VGA standard drivers)

- afinstaller AMD Radeon HD 5450 og reboot = automatisk geninstallation af driver ved startup(jeg fandt senere ud af at .sys filerne skal fjernes manuelt, og kan ikke fjernes blot ved afinstallation. man kan også bruge uninstall utilities, har ikke gjort det endnu - stadig BSoD) - har forresten slået automatisk installation af drivere fra i windows da det blev et problem.

  • manuel geninstallation af AMD Radeon HD 5450 (er gjort, men fik overhovedet ikke behandlet .sys filerne - stadig BSoD)
  • expand.exe metode til .sys filer (virkede med atikmdag.sys - men så fik jeg BSOD med atikmpag.sys i stedet. prøvede den samme metode til atikmpag.sys men der virkede det ikke) - så nu sidder jeg med atikmpag.sys BSOD i stedet for atikmdag.

fulgte guide her: http://windows7themes.net/en-us/fix-atikmpag-sys-atikmdag-sys-blue-screen-errors-bsod/

Så for at opsummere: 

Problemet skyldes AMD Radeon HD 5450 skærmdriver i en slags uoverensstemmelse med atikmpag.sys (har fixet for atikmdag.sys) Er ikke et harddisk, RAM eller hukommelse -relateret problem.

Kan bruge PC'en i alle tilstande så længe at computeren bruger standard VGA skærmdriver (og AMD's er deaktiverede)

BSoD'en skyldes nu atikmpag.sys (med P) og ikke længere atikmdag.sys (med d), da jeg fulgte en guide (expand.exe) der fixede den ene fil.

Så hvad skal jeg gøre? Jeg BSoD'er stadig hvis mine AMD drivere er aktiveret. Lige nu er det deaktiveret så jeg kan boote i normal tilstand. Skærmopløsningen med vga er 800x600.

folk er velkomne til at bidrage med løsninger hvis I har forstand på det eller spørgsmål hvis I ikke forstår de mange oplysninger

(gør som mig; research & debunk) :D

jeg bruger tid på at fixe problemet dagligt så jeg opdaterer sikkert tråden ofte (jeg ser fremskridt hver dag)

Specs osv.

Windows 7 64-bit homepremium

Dell Inspiron 560

AMD Radeon HD 5450

fra 2010

mvh Martin

Windows til hjemmet | Tidligere Windows-versioner | Enheder og drivere

Låst spørgsmål. Dette spørgsmål blev migreret fra Microsoft Support-community'et. Du kan stemme om, hvorvidt det er nyttigt, men du kan ikke tilføje kommentarer eller svar eller følge spørgsmålet.

0 kommentarer Ingen kommentarer

12 svar

Sortér efter: Ældste
  1. Anonym
    2016-06-25T12:06:35+00:00

    Hej Carsten

    Det er vel de samme fejlkoder som før, tror jeg.

    0x116 + atikmpag.sys

    Jeg brugte version 14.4 i stedet for, da 13.12 er en Vista-version. Stadig BSOD.


    ny teori: Tror du, at det kan skyldes min PSU? (power supply unit). Jeg brugte en online power supply calculator, og den påstår at den ikke kan opnå nok watt til at køre fuldt.

    Den kan max. opnå 151W men skal bruge 198W. 

    -men hvorfor er atikmpag så problemet?

    Jeg vil forresten prøve at skifte min skærm ud med en anden, og se om problemet ligger der.


    lidt baggrund: Jeg har vist ikke fortalt hvornår og hvordan det startede. Alt har været normalt i fem ½ år, men for et par uger siden da jeg spillede CS:GO gik skærmen i sort en gang i mellem i cirka 3 sekunder og kom derefter tilbage som normalt. Senere gik jeg udenfor og da jeg kom hjem var der pauseskærm, og da jeg flyttede musen, gik den i stå. Jeg lukkede den manuelt ved at holde tænd/sluk knappen inde. Lige siden har jeg ikke været i stand til at boote normalt med de normale AMD/ATI grafikdrivere.

    mvh Martin

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer
  2. Anonym
    2016-06-26T07:48:29+00:00

    Hej Martin.

    Tak for din opdatering.

    Du skriver det har fungeret fint i 5½ år. Derfor lyder det lidt mystisk, hvis det skulle være strømforsyningen, der er problemet. For så ville du jo have haft problemet hele tiden. Så med mindre du har tilføjet ekstra enheder på det seneste, tror jeg ikke det er her, vi skal kigge.

    Jeg tænker mere, om det nærmere er grafikkortet der har et problem. Prøv eventuelt at søge efter 3Dmark på nettet. Det er et program, der tester computeren (og grafikkortets) ydeevne m.m., og kan hentes i en prøveversion.

    Jeg ser frem til at høre fra dig.

    Du må have en god dag!

    Med venlig hilsen

    Var dette svar nyttigt?

    0 kommentarer Ingen kommentarer