Jeg skal egentlig ikke kunne sige om det her er det rigtige forum, men jeg prøver alligevel. Jeg har en vag mistanke om at det kunne være driver-relateret, men here goes...
Ser I, jeg opgraderede fra Windows 8.1 til Windows 10, og jeg begyndte med det samme at lide af en black-out tendens med skærmen. Computeren som sådan booter godt nok som den skal uden problemer. Det ved jeg, fordi jeg har prøvet at slukke og tænde skærmen
kontinuerligt under processen. Den slår så ud stort set med det samme (efter et sekunds tid, eller noget), men jeg når lige at se at den kommer til log-in skærmen. Skriver jeg så kodeordet til min konto selv med sort skærm, så logger den ganske vist også ind
i Windows fuldstændig som den skal. Bare med sort skærm.
Jeg kan ved min død ikke se hvad der skulle være decideret galt, for efter ca. 7 minutter virker skærmen igen, efter at jeg tænder og slukker den i det tidsrum, og endda fuldstændig som om intet var hændt. Jeg tjekkede status for mit netværk, som starter op
nogenlunde samtidig med log-in menuen. Fra at jeg starter den op og til at jeg får muligheden for at logge ind går der måske ca. 20-30 sekunder med selve booten. Derfra går der så ifølge min timer på internetforbindelsen ca. 7 minutter til at skærmen begynder
at virke. Det er ca. det resultat jeg får serveret hver gang. Fra jeg trykker på power-knappen, logger ind og til at skærmen endelig virker går der de ca. 7½ minut.
Men det skal igen pointeres at efter det tidsrum er gået, så virker skærmen til gengæld også perfekt. Uden et eneste hug eller lag i grafikken noget sted. Jeg kan køre som om intet var hændt. Hvilket jeg faktisk også kan med sort skærm. Er jeg lige lidt hurtig
og tænder f.eks. et spil, program, noget musik i det korte sekund jeg kan se noget på skærmen efter jeg tænder den, så går det jo også i gang. Er jeg heldig at få noget ramt rigtigt med musen og ENTER-tasten selv med sort skærm (lad os sige en mp3-fil), så
starter musikken eller lyden også som det skal. Jeg kan jo høre det i højtalerne. Rammer jeg ligeledes genvejen til et program på skrivebordet og taster ENTER, så er programmet også enten åbent eller i gang med det, når jeg tænder skærmen... i det korte sekund
jeg kan se noget, før den går ud igen.
Min lokale data-pusher i Expert formulerede så en teori om at mit hardware-miljø måske ikke var så overvældende kompatibelt med et Windows 10 software-miljø. Fair nok, det er jo en mulighed. Jeg har så tjekket alle mine komponenter, og så vidt jeg har kunnet
læse mig frem til på nettet, så er det ikke tilfældet. Jeg har i hvert fald ikke kunne se nogle steder at hverken harddisken, motherboardet, RAM, grafikkort (indbygget og tilføjet) eller noget som helst andet i systemet på nogen måde er inkompatibelt med Windows
10, men manden kunne da have en pointe, som var værd at følge op på. Hvilket jeg så gjorde.
Jeg lavede så en komplet reset. ALT, og jeg gentager ALT, blev klinisk fjernet fra disken. Jeg slettede, formaterede, nukede og sved al data på harddisken væk med napalm. Harddisken var 100% tom for alt hvad det indebærer af div. filer, mapper, drivere og downloadede
hudfilm (glem jeres protester, det har vi alle, og de der påstår noget andet er nogle gudsforbandede løgnere). Derefter lavede jeg en ren Windows 8 "frisk fra Microsofts egen side" installation på harddisken med en USB, hvor jeg i øvrigt bad den lave den installation
med en komplet sletning af hvad der måtte ligge tilbage i div. partitioner, bare for at være helt sikker.
Her kommer så det finurlige: Før min installation af Windows 10 havde jeg ingen problemer what so ever, men gudhjælpeme om den ikke efterfølgende er begyndt at lege samme black-out-leg efter at jeg er gået TILBAGE til Windows 8.1. Hvor der før i tiden ikke
var ET ENESTE problem.
Go figure. Jeg har endda haft en tech supporter fra Microsoft til at køre en komplet diagnosticering på computeren via fjernsupport, med alt hvad det indebar af scanninger af softwarens helbred, og alle tests viste at mit system har 0 huller og 100% sundhed.
Alligevel igangsatte han for en sikkerheds skyld en komplet og allestedsværende udradering af data via endnu en fabriksreset... hvilket ikke afhjalp problemet.
Jeg er lost. Alle diagnoser fortæller mig at der ikke er en fejl plus at div. gentagne resets af systemet vel også skal tages i brtragtning, men jeg kan jo med begge øjne se at skærmen slår ud og først virker efter de der... ja, 7½ minutters tid. Så ringe er
mine kontaktlinser trods alt heller ikke blevet siden sidste synstjek.
Det mest barokke er at jeg på min bærbare har et fuldstændig identisk problem efter at have kørt samme opgradering fra Windows 8.1 til Windows 10 og tilbage til 8.1 igen. MEN!!! På den er der jo ingen tænd/sluk-knap til skærmen, hvilket gør det til en kamp
af dimensioner at få et skærmbillede frem. For det meste lykkes det ikke, men ind imellem er jeg heldig af få hustlet en skærm frem. Hvordan ved jeg faktisk ikke endnu, da jeg kun har prøvet de teknikker jeg nu engang kender, med skiftende held. Der er i hvert
fald ingen rød tråd til succes lige med den. Nogle gange ser jeg en skærm, men stort set alle gange sker det bare ikke.
Jeg vil slet ikke til at komme ind på hvor lang tid (og afrevet hår) det tog mig at afinstallere Windows 10 og få banket en Windows 8 installation ind på den bærbare, bare for at se om det afhjalp problemet på den, hvilket det kort sagt ikke gjorde. Det er
et regulært eventyr i sig selv.
Det ærgrer mig faktisk mest med den bærbare, da jeg i siddende stund reelt set har en 7.000 kr. brevvægt til at stå, som jeg egentlig ikke har antydningen af en anelse om hvad jeg skal gøre ved. For jeg kan allerede nu fortælle at den komplette vifte af diagnoser
på min stationære af "SystemHealth" i en kommandoprompt, og jeg ved ikke hvad ellers som den ret kapable tech supporter (det fik jeg da indtrykket af) jeg nævnte før, jo ikke resulterede i nogen form for succes.
Bevares, jeg anerkender fuldt ud en mulighed for at jeg måske har en defekt skærm, ledninger, kabler, hardware eller whatever. Men så er det da en FANTASTISK statistisk finurlighed at sådan en hardwaredefekt lige nøjagtig skulle optræde på to forskellige computere
i samme sekund jeg installerer Windows 10 på dem begge, ikke? Chancen for det er vel mindre end at score en hovedgevinst i LOTTO, skulle jeg mene.
Hvad så nu?