Hej Anders
Dit sidste spørgsmål først: Kan det være en virus der blokere eller lukker det ned?
Teoretisk er alt muligt, men jeg tror bestemt ikke det er tilfældet her.
For mange år siden var malware (en fællesbetegnelse for virus, trojaner, spyware og lignende) noget som konstruktørerne gjorde for at drille. Nu er det i langt højere grad for at få penge ud af folk. Og du kører vel med en god samlet sikkerhedspakke, ik'sandt?
Har du haft kontakt til din internetudbyder? Som regel vil de starte med at sige, at fejlen ikke ligger hos dem. Sådan har det været i årtier, men i rigtig mange tilfælde ligger fejlen alligevel hos dem.
Det kan ske at en netværksnøgle/-navn "falder ud" og så kører wifi ikke. Genstarter du samler den nøgle/navn op igen, og du kan køre videre. Selvfølgelig må det ikke ske, men det sker i sjældne tilfælde. Det kunne være tilfældet hos dig, når kun wifi falder fra.
Jeg synes du skal start med at tage kontakt til din internetudbyder.
Med venlig hilsen
PerhapsPW