Hej Jan
Opstår dette problem, når du bruger bestemte programmer? Hvis ja, hvilke?
Når du siger "Explorer", mener du så Internet Explorer?
Hvis problemet er i Internet Explorer, kan du prøve at nulstille Internet Explorer:
- Klik på tandhjulet oppe i højre hjørne af Internet Explorer
- Klik på Internetindstillinger
- I det vindue der kommer frem, skal du klikke på fanen Avanceret
- Klik på knappen Nulstil og sæt flueben i Slet personlige indstillinger
- Klik på Nulstil
- Når der er grønt flueben ud for alle indstillingerne, klikker du Luk og genstarter computeren
Hvis du har problemer med, at programmer og funktioner i Windows 8.1 ikke virker, kan du forsøge dig med en optimering af Pc'en:
- Tryk på Windows-tasten og C for at få Charms bjælken frem
- Klik på Indstil/Indstillinger
- Klik på Skift pc-indstillinger
- I venstre side skal du klikke på Generelt
- Rul ned ad højre side og klik på Kom i gang under "Optimer din pc uden at påvirke filerne"
- Følg guiden
Jeg vil råde dig til at installere alle tilgængelige opdateringer i Windows Update, da der ofte er fejlrettelser til systemet i opdateringerne.